Ridehuskort/Facilitetskort

Du kan vælge mellem flere typer ridehuskort i Hjallerup Rideklub, så der er noget, der passer til alle behov. Og så er det faktisk billigt. Ridehuskort forudsætter medlemskab af Hjallerup Rideklub.

Årskort
Rid hele året rundt i Hjallerup Rideklub. Gælder for to heste. Betales for et kalenderår ad gangen. Ingen restriktioner på tidsrum.

  • Hvis du modtager undervisning i HRV koster det: 2.500,00 kr. (208 kr. pr. måned)
  • Hvis du ikke modtager undervisning i HRV koster det: 3.500 kr. (292 pr. måned)

Halvårskort
Vælg halvårskort til perioden (1/1 - 31/6 eller 1/7 - 31/12). Gælder til 2 heste pr. dag.
  • Hvis du modtager undervisning i HRV koster det: 1.500,00 kr. (250 kr. pr. måned)
  • Hvis du ikke modtager undervisning i HRV koster det: 2.000 kr. (334 kr. pr. måned)

Vinterridehuskort
Ridehuskort gældende i perioden (1/11 - 31/3). Gælder til 2 heste pr. dag.
  • Hvis du modtager undervisning i HRV koster det: 1.500,00 kr. (250 kr. pr. måned)
  • Hvis du ikke modtager undervisning i HRV koster det: 2.000 kr. (334 kr. pr. måned)

Månedskort
Månedsvis forudbetaling. Gælder til 2 heste pr. dag.
  • Hvis du modtager undervisning i HRV koster det: 400,00 kr. pr. måned
  • Hvis du ikke modtager undervisning i HRV koster det: 500 kr. pr. måned

Regler for brug af faciliteter

HRV´s generelle reglement gælder også for ridestadion. Herudover følgende retningslinjer for anvendelse af ridestadion.

  • Opvisningsbanen/stadion benyttes alene til undervisning og arrangementer og vil være aflåst der i mellem.
  • Alle som benytter ridestadion skal være medlem af HRV og have gyldigt ridehuskort.
  • Opvarmningsbane på stadion er åben for afbenyttelse, jf. dog ovenfor vedrørende medlemskab og ridehuskort.
  • Der samles klatter efter hvert ridt. Ellers lukkes også opvarmningsbanen for friridning.
  • Der opsættes trillebøre ved ridestadion og klatter fra trailer, hestetransporter samt klatter efterladt fra/til ridestadion SKAL smides i disse trillebøre. Pladsen bliver brugt til andre ting, og det skal IKKE være efterladenskaber fra vores heste andre skal trampe rundt i.
  • Alle ryttere bærer ridehjelm.
  • Al færdsel på og omkring ridestadion er på eget ansvar og HRV hæfter ikke ved ulykke, sygdom, tyveri eller lignende.
  • Evt. ødelagt materiale skal erstattes. Vi forventer en henvendelse centerets leder i tilfælde af, at materiel ødelægges.
  • Longering og løse heste er kun tilladt i hal 2.
  • Hunde har ingen adgang på banerne.

Tilkørselsforhold og parkeringsforhold i forbindelse med daglig anvendelse/træning og undervisning

  • Er man opstalder og skal ride på Hjallerup ridestadion kan man gå/ride ad ridestien.
  • Kommer man udefra med trailer og skal ride på Hjallerup ridestadion kan man enten: Parkere ved ridecenteret og gå/ride ad ridestien, eller man kan køre ind via Tryvej (gul streg frem til parkering, der er markeret med rød) og parkere der.
  • Det er forbudt at anvende andre veje ind til ridestadion. Ved arrangementer mv. vil der være andre retningslinjer, der vil blive annonceret op til arrangementet. Pas på vores ridestadion. Det ligger på lejet grund og alle brugere har en forpligtigelse til at behandle tingene på en ordentlig måde og efterlade ridestadion ren og pænt efter hver brug.

Se i øvrigt Hal- og banereglementet